
OM OS

Få en dykker oplevelse
i et trygt miljø
Ølstykke Dykkerklub er en hyggelig dykkerklub med ca. 50 medlemmer og et rimeligt aktivitetsniveau, hvor alle kan være med, - hele året rundt.
Når vi ikke er ude i det åbne så holder vi formen og færdighederne klar i Ølstykke svømmehal hver fredag fra kl. 18.00 til 20.00
(august til juni).
Hvad koster det at være medlem i Ølstykke Dykkerklub?
Et medlemskab i Ølstykke Dykkerklub omfatter gratis svømmehal hver uge (næsten hele året), gratis luftpåfyldning af flasker på klubbens kompressor, samt tilskud til klubture.
Der findes flere forskellige medlemskaber at vælge imellem, - alt efter behov og temperament.
-
Senior medlemskab (DSF dykker) 900 kr./årligt
-
Junior medlemskab (10-17 år), DSF dykker 500 kr./årligt
-
Bobler (børn som benytter svømmehal, u. certifikat) 100 kr./årligt
-
Passiv senior 300 kr./årligt
I medlemskabet er der yderligere inkluderet kontingent til DSF (Dansk Sportsdykker Forbund) som bl.a. indeholder en dykkerforsikring (www.sportsdykning.dk/for-medlemmer/medlemsfordele/) samt bladet sportsdykkeren som udkommer elektronisk ca. 4 gange om året.
Indmeldelsesgebyr, Senior 100 kr., Junior 50 kr.
Kontingent opkræves årligt i december
Konto 9570 12902514


Klub udstyr
På udstyrssiden råder vi over flere låneflasker (230 bar) i forskellige størrelser nogle med dobbelt udtag, overflade bøjer, ekstra bly og en kompressor (200-300 bar) med flaskebank så fyldetiden ikke bliver så lang.
Dette er tilgængeligt i vores klublokale i den nordlige del af Stenløse.
Der kan også være en mulighed at låne noget af et andet klubmedlem, men ingen garanti.
For at kunne være sikker på at kunne deltage i dykker aktiviteterne skal du selv stille med eget dykkerudstyr, idet vi ikke råder over dykkerudstyr til udlån.